At fjerne en håbløst fast-rustet sadelstang..

Når alt håb er ude

Jeg holder virkelig af at give gamle cykler nyt liv.

Det kan nogle gange give nogle dyrekøbte erfaringer, men giver som regel også nogle erfaringer. Og det er netop hvad denne gamle dame Everton cykel gav mig.

Jeg havde sat cyklen i stand fra ende til anden. Fastrustet krank. Løs forgaffel. Nye dæk og slanger, nye styrbånd, gennemsmurt og køreklar, og så var der bare lige sadelstangen. Den skide sadelstang. Hvor mange gange har jeg ikke prøvet det før. Jeg plejer at have en tretrinsraket, der hedder:

  1. Løsne skruen, der strammer om røret.
  2. Stramme skruerne, der sidder i sadlen og strammer om røret.
  3. Bruge rustløsner på spray. Vride på sadlen, og hvis det ikke virker, så bruge rørtang – eventuelt med et støvsugerrør som forlænger.

Problemet er ofte, at sadelstangen er i aluminium og stellet i metal. På en eller anden fysiker-klog forunderlig måde, så er den kombi bare dårlig, for det er som om de to metaller bare korroderer sammen forårsaget af metallets rust. Og så er det ikke til at vride løst.

Når jeg når dertil, så begynder jeg at tænk på at gå til en cykelhandler, der har gasbrænder, for de siger altid, at den eneste måde, det er at brænde røret. Logikken er, at jern og aluminium har to forskellige tærskler for varme, og varmen betyder, at jernet udvider sig mere end jernet.

Hm. Jeg havde trykket aluminiumsrøret så fladt med rørtangen, at jeg kunne se, at det ikke førte til noget godt, så jeg tog til en billig cykelmekaniker. Han sagde til mig med det samme, at han ikke turde love noget, da jeg allerede havde trykket røret fladt. Han varmede. Han varmede ikke på jernstellet – og han varmede kun på den øverste del af røret, da han – som han fortalte – mente, at det var det vigtigste sted. Derefter borede han et stort hul i resten af stangen og vred rundt. Jeg så det komme. ..

Indrømmet. Det var delvist min skyld – røret var blødt og fladt. Men han var også en amatør. Man varmer – efter min overbevisning – ikke på aluminiumsrøret, men på metallet. Specielt når jeg havde fortalt ham, at jeg var fløjtende ligeglad med, om jeg skulle male stellet om, bare røret kunne komme fri. Smed mindre begejstret kr. 100 for hans indsats..

Jeg fik en dom, der hed, at hvis det skulle ordnes, så ville det koste kr. 1400 hos en professionel, der kunne fræse resterne af sadelstangen ud. Derefter tilbød ham han mig en af hans andre gamle udtjente brugte cykler som bytte – med andre ord en, som han havde fået som skrot. Jeg sagde nej tak – og tilbød til gengæld, at jeg ville komme tilbage, hvis jeg fik løst problemet selv for at fortælle, hvordan, jeg gjorde det.

Jeg holdt, hvad jeg lovede. Fortalte dem, hvordan man for langt under kr. 1400 fjerner en fastrustnet sadelsang. Som tak tog de kr. 50,-  for en gammel brugt sadelstang, som jeg selv måtte afmontere fra en kasseret cykel..

Til skræk og advarsel. Hold jer fra cykelhandleren: Backer Cykler, Backersvej 16, 2300 Kbh. S.

De aner ikke, hvad de snakker om..  og ej heller særlig taknemmelige over mit gode råd..

Men her er, hvordan cyklen tog sig ud, da jeg havde banket sadelstangen  ud. Det tog en time eller to. Med vrid med papegøjetang, slag med hammer og jeg ved ikke hvad.

Men det vigtigste: Et hjemmelavet værktøj; fabrikeret af resterne af en gammel udtjent skruetvinge, som jeg havde fræset af med en vinkelsliber og spidset til med samme, så den gjorde det ud for et metal stemmejern til udstemning af resterne af en aluminiums sadelstang – stadig siddende tilbage som en stump i stellet af cyklen før jeg begyndte.

 

IMG_0980

IMG_0978

IMG_0974

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>