5. Turen til Nordnorge

5. dag. Harstad

Flyver ikke længere – restituering

“Kjenner du han Myrland. Det er jo rart. Det er jo artigt.. ” (rart = underligt – artigt: kan jeg ikke finde på nogen dansk oversættelse for). Stedet er værtshuset “Utheim”, som vel kan sammenlignes med “1000Fryd” i Aalborg eller “Børnehuset/Jazzhuset” på Christiania. Med andre ord. Et lidt alternativt sted med højt til loftet sådan rent mentalt.

K.M. Myrland er nordnorges Kim Larsen. Og han er tilfældigvis min ven Per Marius far. – Og dette er nyt for mig: Han (faderen) var oprindelig sømand, men blev skadet af en ulykke i Houston i begyndelsen af 70-erne. I 1976 slog han igennem som kultvisesanger med samfundsrevsende sange – blandt andet albummet “Isbål”. Hans søn, Per Marius, mødte jeg på utestedet (værtshuset) “Neden om (og hjem)” i Harstad for 14 år siden. Det var et underground værtshus i midten af byen, der lå godt gemt i en kælder. Skiltet er der stadig, men stedet er desværre lukket nu.

Jeg kom der fordi jeg var på jagt efter nogle at snakke med. Harstad var på den tid et lille samfund, der lukkede sig om sig selv. Kom du som udlænding, var det meget svært at lære nye menneske at kende. Jeg mødte professionelle klassiske musikere fra Troms Musikken som blandt andet Øysten Elle, der var i Harsted med løn for at spille klassisk musik. Øystein var meget eksotisk for mig, med min baggrund i Studentersangforeningen, hvor jeg var 2. tenor. Han sang noget, som jeg aldrig vil kunne: Kontratenor, og jeg oplevede ham blandt andet synge 15. tals musik, der er umuligt for mig at beskrive. Og i den helt anden grøft –  mødte jeg folk på værtshuset “Neden om”. Her mødte jeg Per Marius. (Til orientering: Jeg var i Harstad med en norsk pige fra det sydlige Norge, der tog til Harstad for at være præst i et halvt år – og jeg var med som “præste-manden”.

“Kem er du?” Han stod bare der med et stort imødekommende fjæs, tæt bygget – uden at være afvisende stor – og gav alle mulige tegn på at være venlig. Han var en af de første i Harstad, der bare åbnede sig for mig og viste interesse for, hvem jeg var. Siden blev det til mange besøg på “Neden om”.

Jeg må have været eksotisk. Jeg kom som den eneste i Harstad i læderbukser (med snører i siden). Det syntes en del på det sted var eksotisk. Desuden havde jeg to raflebægre med (terningkopper). Jeg lærte Per Marius at spille “Meyer” og “Snyd”, og hurtigt lærte hele værtshuet at spille med terninger. Så det ene ben tager det andet. Pludselig var jeg “Neden om” ‘s pusher for “lærbukser” og “terningkopper”. Men jeg var også en ensom sjæl i et socialt lukket land, så jeg satte stor pris på den imødekommenhed, jeg fik på “Neden om”.  “Lukket land” fordi jeg på det tidspunkt var blevet solo i Harstad – og boede det sidste halve år i mørketiden alene her. Og “Lukket land”, fordi jeg var lige omkring de 30, single, og var en trussel for kæresterne til alle de kvinder, jeg mødte på mine ufaglærte jobs på Harstad Sykehus og Sama Sykehjem.

Per Marius og hans kæreste, Ann Britt, besøgte jeg i Oslo –  på vejen herop. For Per Marius flyttede – som så mange andre, der vil videre med uddannelse – væk fra Harstad. Nu bor jeg hos moderen til Per Marius – Solveig Tømmerås, der har taget mod mig med åbne arme. Den familie er fantastisk… Jeg inviterede mig selv til jul sammen med familien, og de var fantastiske. Men der mangler en mellemregning her: Hvorfor var jeg pludselig single i Harstad, når jeg nu var taget til byen – in the middle of nowhere in Norway –  med præste-kæresten Elisabeth?

Memorylane

Jeg kom til Harstad, på det jeg stod og gik på. Min uddannelse på universitetet, der var sat på pause, og en masse joberfaring som ufaglært som livredder og pædagogmedhjæper med arbejde med døvstumme og multihandicappede. Hvad skulle jeg leve af? Jeg snakkede med folk og fandt ud af, at jeg kunne søge job på sygehuset  i byen. Hurtigt var jeg vikar på både “Hjerte/Lunge” og “Medisinsk” – afdeling. For det var på en eller anden måde muligt i Norge, at få job på sygehus som ufaglært. Jeg sad vagt for selvmordskandidater, som jeg fik at vide, jeg ikke skulle forfølge, hvide de forsøgte at springe ud af vinduet eller at flygte fra afdelingen, og jeg var fast nattevagt i gennem længere tid for en ældre norsk mand, der kom hjem fra Spanien med “Gule Stafilykokker” (uhelbredeligt – stærkt smisomt – og personalet havde hele regimet af sikkerhedsudstyr på som f.eks. maske, dragt, plastiksutter på fødderne etc.). Her mødte jeg Gunnhild…

Havde snakket med hende på sygehuset, hvor jeg arbejdede. Jeg kunne ikke få øjnene væk fra hende. Hun var det stik modsatte af Elisabeth. Og de var hver især jordens dejligste. Den 17. maj blev jeg inviteret til at holde om aftenen sammen med Gunnhild, og så gik det stærkt. Jeg skal ikke fortælle så meget, men det gik grueligt galt – på trods af, at jeg ikke gjorde noget seriøst alvorligt galt. Jeg ved bare, at efter det, havde jeg ikke samvittighed til at være sammen med Elisabeth mere.

Det hele endte med, at Elisabeth tog tilbage som planlagt efter det halve år var gået. Der var kun et par måneder tilbage, og jeg overtalte hende til at blive tiden ud. Derefter fandt jeg mig en egen lejlighed i Harstad. Det var 2001 – det var til at starte med på et lille ynkeligt kollegieværelses-lignende hummer midt i byen. Det var nok den mest ensomme tid i mit liv – men også mest produktive. For at tage langtidseksponerede fotos i mørketid i Nordnorge, det er tough. Det kræver tålmodighed, ihærdighed, vedholdenhed og et ret godt helbred. Nogle gange må jeg opgive efter kort tid, fordi støvlerne er blevet våde, og jeg må banke varme i dem, fordi de gør så ondt af kulde.

“Jeg synes, du skal komme og sjå på tv-en”. Det er en lille pige på maks fire år, der stolper hen til mig. “Nå, hvorfor det?”, spørger jeg. “Der er nogle fly, der er fløjet ind i nogen huse?”. Jeg tænker, at pigen må have en forbandet god fantasi, men jeg vil heller ikke skuffe hende. Det er 11. september, og jeg tror ikke mine egne øjne, da det går op for mig, hvad der er sket..

Harstad 2015

Jeg er intet værd denne lørdag. Det er sindsygt hårdt at køre i bil i 7-8 timer. Så jeg tager mig en flere timer lang gåtur rundt i Harstad for at genopdage mine gamle bosteder. Det første sted, Elisabeth og jeg boede sammen. Huskede underligt nok, at den gamle eternitrønne var nummer 93. Husker overboerne, der vist råbte en del af hinanden – og en kone, der vist nok fik lidt tæv.

image
Seljestadveien 93, Harstad, hvor jeg og Elisabeth boede

 

Slog også smuttet fordi Coop i nærheden af lejligheden, hvor jeg blandt andet fandt “Dansk rubrødt-blanding”. Det var min redning dengang – så jeg måtte også købe en denne gang. Købte også en ting, jeg havde glemt. Norske Lefser med kanelcreme. Det er en slags blød oppustet pandekage – og de smager godt. Efter at have korset mig over priserne på øl, fortsatte jeg min færd.

image
Dansk Rugbrødsblanding..
image
Heineken halvliter kr. 29,- plus pant

 

 

Min lejlighed, hvor jeg boede alene – efter at have overlevet på kollegieværelset som en overgangshandling, tja – den var ok. Den lå midt i byen. En høj kælder  – ikke så vanvittig stor, men stor nok.  Tæt på havnen og centrum – og tæt på mit yndlings-værtshus  – rock baren Nedenom. Her blev jeg hurtigt kendt som ham med terningekopperne og lærbukserne. Lige så hurtigt ville folk have mig til at købe begge dele med hjem til dem, når jeg tog til Danmark – eller hvis jeg nu kunne bestille dem hjemmefra. Her mødte jeg også Per Marius.

Nedenom er nu lukket – desværre.

Om aftenen var jeg nødt til at tage mig en lur et par timer, der blev til een, fordi min mor ringede to gange i træk på Skype. Men om aftenen tog jeg på det andet værtshus, jeg husker i Harstad. Det hedder “Utheim”. Måtte først lige sen en film med Solveig (Per Marius mor), så den blev to, før jeg kom afsted. Jeg havde nær fået mig et chock. Nok med at en halvliters fad koster kr. 78. En almindelig whisky koster kr. 92. Og vi snakker noget i retning af 2 cl. Men det var ny hyggeligt nok. Trængte bare at komme ud og se nogle folk. Og så var der god basis for en god nats søvn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>