11. Rejsen til Nordnorge

11. Ballstad – Å i Lofoten – d. 22. januar 2015

Gensyn med en charmerende – men spids  – “dame”

Morgenen i Ballstad møder jeg med tømmermænd. Har med vilje sat vækkeuret til kl. 11, for klokken blev 4.00, før jeg kom i seng. Stædigheden førte mig ud med kamera efter det festlige lag. Men jeg burde have holdt mig hjemme. Teknikken strejkede – og det gjorde jeg også. Så jeg kan ikke komme væk hurtigt nok fra stedet, for jeg er skuffet over min egen viljestyrke. Videre ud på det, jeg egentlig kom efter. Eventyr. En af de ting, jeg kom efter, er netop gensynet med en gammel bekendt – en noget “spids dame”.

En sucker for gammelt håndværk

Før jeg overhovedet er kommet afsted støder jeg selvfølgelig på noget, jeg bare MÅ se. To gamle nuttede små fiskerbåde på dok. Ved nærmere eftersyn finder jeg ud af, at den ene af dem i hvert fald har fået en opgradering. Det er som at opleve Bonderøven (på DR2 på Dansk TV). Jeg elsker at se godt håndværk. Og det her, det har jeg respekt for.

Fiskerbåde på stående på land et sted mellem Ballstad og Å i Lofoten, Nordnorge
Fiskerbåde på stående på land et sted mellem Ballstad og Å i Lofoten, Nordnorge

 

PS: Alle fotos kan forstørres ved at klippe på dem (tilbage: tryk på tilbageknappen på din browser)

Og her det, jeg bliver fascineret af..
Og her det, jeg bliver fascineret af..

Og før jeg overhovedet kommer videre falder jeg over denne: Til “Hester” – altså: Til “heste”. Det er vidst en ældre version af hestetransport. Og jeg tænker over, om den mon stadig er i brug..

Hestetransport-vogn ala Nordnorge..
Hestetransport-vogn ala Nordnorge..

 

En vindblæst kyst

Det blæser koldt, så det river i næsen. Men jeg kan ikke lade være med at parkere igen. Krydser sne, bæk, is, og springer for ikke at få våde fødder. Det er en kamp om at få taget fotos, før fingrene og ansigtet fryser væk. Snefygning og bølger kæmper om kap.

Norge2015-58Net
Bølger og snefygning om kap. Lofoten/Norge

 

Et kært gensyn med et kært gammelt bekendtskab – en spids dame

Jeg spørger efter hende over alt, jeg kommer frem. Men selv lokalkendte giver forskellige svar, så jeg er ærligt talt i tvivl, om jeg vil møde hende igen. Jeg mødte hende en midsommer kl. 2.00 om natten i det mest fantastiske skue, jeg længe har oplevet, og jeg har siden ønsket at se hende igen. Hun stillede sig til skue i sit bedste skrud, og jeg nød hver en enkelt lille fantastisk lille fure i hende, hvor små de så end var.

På norsk siger man “Hu” om “Hun”, og det kan være hvad som helst. Det har noget med sproget at gøre. “Hu” er Nordnorsk og det, man betegner som Nynorsk i dag. Nynorsk er det, vi ville kalde dialekt. I dette tilfælde det Nordnorske. Det er ret fantastisk, for det sprog er også accepteret ved dom i sin mest udfoldede version. Historien går, at en rigtig indfødt nordmand fra Nordnorge skulle have kaldt en politibetjent for en “Jævle hestkyk”. Hvad det betyder, skal jeg komme ind på senere. Men det blev ført til doms, for politimanden følte sig godt og grundigt provoseret (som det hedder på norsk). Men dommen besluttede, at det var så indarbejdet en del af det Nordnorske sprog, at det var naturligt at udtrykke sig på den måde. “Jævle hestkyk” betyder forresten “forbandede hestepik”. Hvis jeg skal sammenligne med noget som helst sprog i det danske sprog, så er det fisker-dansk i Hirtshals, når det er værst. Da jeg boede i Aalborg og havde en kæreste fra Horne nær Hirtshals, sagde hendes far, der var godt lokalkendt, at jeg skulle lade være med at åbne munden, hvis jeg tog i byen i Hirtshals. For fandt fiskerne ud af, at jeg var Kjøbenhavner, så var der stor risiko for, at jeg ville få bank. For fiskerne to i byen med to formål – i nævnte rækkefølge. 1. At score damer. 2. At få gang i et godt gammeldags slagsmål. Og jeg – i mine læderbukser og med tommelfingerring var et stensikkert mål for version 2.

Nå, men modsætningen til Nynorsk er altså Bokmål. Det vi på dansk kalder “Rigsdansk”.

Tilbage til damen. I dette tilfælde ved jeg ikke, hvad du tænker på. Men hende, jeg oplevede på Lofoten i det mest fantastiske varme lys i midnatssolen klokken 2 om natten, det var altså et fjeld. Det viser sig at være i Fredvang. Og hende, jeg taler om, ser så sådan ud, da jeg mødte hende i 2001:

LHB10085Net
Midnatssol i Fredvang, Lofoten, Nordnorge. Elsker dette kønne spidste fjeld, og det står for mig som indbefattet af Lofoten. Jo længer du kommer ud i den ø-række, jo mere viser den..

 

Og sådan ser hun altså ud 13-14 år efter på vintertid:

Norge2015-60Net

Jeg var på Lofoen i midnatssol to gange – mindst. En af gangene var sammen med min mor og søster. Det var fantastisk at opleve de to opleve det med deres sanser. Da min søster og jeg var på vej ud af en smal sti, stoppede min mor og sagde, at vi bare skulle fortsætte. Hun ville lægge sig i græsset, nyde synet og blomsterne. Og klokken var som sagt 2.00 om natten.

Nå men fjeldet. Det er jeg ikke færdig med. Et skue, der har gjort så stort indtryk, fortjener at blive foreviget endnu mere. For det første, fordi jeg nu kender navnet på broen på billedet fra dengang. Men for det andet, fordi der er to broer lige efter hinanden. Og for ikke at skabe misforståelser. Det er fjeldet, der er “Hu”.

Norge2015-66Net

 

Norge2015-62Net

 

Norge2015-61Net

 

Norge2015-68Net

 

Norge2015-65Net

 

Norge2015-64Net

 

Og dette faldt også lige af på vejen.

Norge2015-63Net

 

 At genfinde sig selv, når man mindst venter det

Som fotograf er man ikke vant til at blive foreviget, men det er netop, hvad jeg oplever et sted mellem Fredvang og Å i Lofoten.

Udover over det spidste fjeld i Fredvang havde jeg to andre mål. At tage fotos i “den blå time” og billeder i is med det lys, der nu er. (Gav mig grønne fantasi-agtige fotos med røde og gule nuancer). Men jeg falder i hvert fald over “den blå time igen” på vej til Å. Og jeg skal virkelig tage mig sammen. Parkerer bilen efter fem minutters tagen-mig-sammen. Klatrer over autoværn, nedover store sten med pandelygte i .. panden – og ender ved store sten i ret heftig vinter-vind. Det er svært med de to stativer, to kameraer og jeg ved ikke hvad. Helst ikke tabe noget, for jeg ser det aldrig igen.

Først tager jeg bare – for mig – almindelige blå billeder:

Norge2015-70Net

 

 

Norge2015-72Net

Norge2015-71Net

Norge2015-73Net

Men da jeg flytter lokation viser det sig, at der kommer rødt lys fra gadelamperne, og det giver muligheder, jeg ikke lige havde tænkt på:

Norge2015-79Net

Norge2015-75Net

Norge2015-76Net

Det magiske øjeblik

Hvis du keder dig, så stå af. Enten interesserer du dig ikke nok for fotos – eller også formår jeg ikke at fange dig ind i det, jeg falder for. Ingen tvinger dig til at læse videre.

Men min passion er, når jeg oplever noget totalt uventet. Nok kom det røde lys på billederne som en overraskelse for mig, men det, at jeg selv pludselig også er med på billedet – det var fedt. Ikke nær så fedt, som da jeg tog diasbilleder, og først langt efter fik dem at se, når de var fremkaldt. Det handler om at lære noget nyt. Om at opleve det magiske. Her kommer en lille historie om at opleve magien.

 

Trylleri med Trym og et dias

“Den blå time” sagde Trym Ivar Bergsmo. “Det er den time, inden det bliver mørkt. Og det var stort set det, jeg havde at gå ud fra. Så jeg tog ud med min kamera og forsøgte at fange det; mange gange – og med ærligt talt svingende held. Og så  – pludselig stod det der – tydeligt klart og magisk.

Til fortællingen føler, at Trym Ivar Bergsmo er verdenskendt i Nordnorge som helt vildt dygtig naturfotograf. Jeg arbejdede frivilligt for ham i en periode, mens jeg boede i Harstad. Han er dygtig – desværre var jeg simpelthen ikke afklaret nok til at blive hos ham. Det er ikke hans skyld – men skyldes min utålmodighed og søgen efter, jeg ved ikke hvad, på det tidspunkt tilbage i 2001 i Harstad. Men altså – det magiske.

Så sad jeg der med mine fremkalde dias. Og så står der bare trylleri og magi i mit foto. Jeg kan ikke tro mine egne øjne. Har jeg taget det? og har mine cykellygte, jeg pegede på motivet med, skabt det? Jeg var ekstatisk og følte, at jeg fløj på en stor blå-time-sky.

Sten i "den blå time" - taget i Harstad i 2001.
Sten i “den blå time” – taget i Harstad i 2001.

 

Med på billedet!

Jeg er nu i 2015. Det er januar – det er nu:

Men så kigger jeg på et af de fotos, jeg har taget, og jeg tror ikke mine egne øjne. Jeg er sgu med på mine egne fotos – og uden at have planlagt det overhovedet. Det føles helt helt eksotisk og sært på samme tid. For billederne er taget med et halvt minuts lukketid.

Norge2015-77Net

Norge2015-78Net

 

En mørk utilnærmelig by – men et varmt hjem

Jeg vil så gerne tage flere nordlysbilleder. Men tiden arbejder imod mig. Jeg er i Å. Byen er mørk. Den er umulig at finde rundt i, og der er ingen adresser eller husnumre. Da jeg har kørt rundt forgæves i 20 minutter, ringer jeg. Og det viser sig, at de kan se, mig fra huset.

Kvinden er flinkt, imødekommende, og jeg får et dejligt rum med udsigt mod nord – hvorfra nordlyset kommer i aften. “Sig endelig til, hvis du ser nordlys inden kl. 23, for vi vil også gerne se det!”, siger hun.

Problemet er bare, at vi for det første er gemt bag et stort fjeld – og for det andet, at der er godt overskyet. Jeg har en altan, som jeg kan gå ud på, men intet nordlys i sigte, så jeg tager bilen og søger længere mod nord.

I desperation over at være på Lofoten sidste dag – uden nordlys i sigte, stopper jeg i bælragende mørke og tager fotos over fjeld. Og det skal der vise sig at komme noget uforudsigeligt ud af – og ret fedt, synes jeg:

Norge2015-36Net
Til min store overraskelse er der faktisk en smule nordlys – trods skyer..

Norge2015-39Net

Norge2015-38Net

Norge2015-37Net

Norge2015-41Net

 

Men derefter er billederne gule, som jeg drejer kameraet rundt og fokuserer på en anden del af himlen.

Norge2015-42Net

Norge2015-40Net

Norge2015-43Net
Fiskehjel (Fiskestativer). Her hænger fiskene til tørre – for at blive til tørfisk. I Nordnorge har man den rigtige luftfugtighed til at tørre dem. I Hirtshals ville der bare gå fluer i dem. Det er lidt for sent på sæsonen – så fiskene er taget ned.

Og med denne oplevelse i mente, kan jeg med god samvittighed gå i seng og sove før turen til fastlandet med færgen fra Moskenes til Bodø i morgen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>